Når alt kommer til alt er der meget i livet, vi ikke kan kontrollere. Og det bliver særlig synligt, når vi står i en krise. Til gengæld kan vi selv bestemme, hvordan vi griber de ukontrollerede tider an - og det skaber en stor grad af kontrol i det ukontrollerbare
Hvad gør du, når tæppet trækkes væk under dig og dine normale værktøjer for kontrol og styring bliver sat skakmat?
Jeg har igennem de sidste mange år lært mig, at der er 3 ting, der bringer mig godt og sikkert igennem, når livet rammer som en tornado.
De 3 ting er:
Tillid
Evnen til at læne mig ind i det, jeg rent faktisk ved
Modet til at turde tage chancer
Da 2020 blev sat i gang var jeg fuld af fortrøstning over året, der skulle komme. 2019 havde været lidt tungt og trægt - og jeg havde brug for en ny begyndelse. Jeg døbte sågar 2020
TRANSFORMATIONENS ÅR
(Well - lige den del må man vel sådan set også sige, at jeg er i gang med. Bare på en helt anden måde, end jeg havde foretstillet mig...)
Der skulle på alle måder en forandring til. Jeg lavede en fin plan for, hvad jeg gerne ville fokusere på, hvad mine mål var og hvordan jeg havde tænkt mig at komme derhen. Jeg havde eksempelvis KNOKLET længe for at lancere min egen første Masterclass omkring performance og vækst via fokus på samarbejdet.
Og.Så.Gik.Der.Lige.Præcis.2.Måneder.og.11.Dage...
Så kunne jeg skrotte hele min plan - og gøre det, jeg gør mest:
Have tillid til situationen og mine egne evner, læne mig ind i det, jeg ved og have modet til at turde tage chancer.
For min erfaring er, at de tre ting er dem, der har bragt mig til, hvor jeg er med min virksomhed i dag – og dem jeg har mest gavn af, når livet og arbejdet vendes på hovedet og ikke længere følger den plan, jeg har lagt.
Lad os tage dem en for en:
Tillid
Udtrykket Tillid er godt – kontrol er bedre kommer ikke af ingenting.
De fleste mennesker jeg kender, kan godt lide at være i kontrol. Det skaber et billede af ro og stabilitet. Men ofte kan den kontrol, vi forsøger at skabe, vise sig at være en falsk tryghed.
Vi er nemlig sjældent i den grad af kontrol, som vi forestiller os. Og når virkeligheden så rammer os i et uforberedt øjeblik, så kan det slå os helt omkuld, hvis ikke vi er vant til at agere i det uvante og ukendte.
Lad mig give dig et eksempel:
"Du er modig, at du tør være selvstændig" siger folk ofte til sådan en som mig. Jeg har ikke nogen fast indkomst, jeg ved ikke altid hvornår mine næste opgaver ligger i kalenderen og jeg har ikke en fast pensionsopsparing. Og det er da objektivt set sandt.
Men jeg føler mig nu langt hen ad vejen i kontrol. Og resten har jeg tillid til, at det løser sig skridt for skridt. Som selvstændig er jeg vant til, at jeg skal agere i en situation, som ikke nødvendigvis er fastlagt langt ud i fremtiden. Og min erfaring siger mig, at hvis jeg kan planlægge en 3-4 måneder ud i fremtiden, så plejer der at ske et eller andet som gør, at katastrofen (= der ikke er flere penge på kontoen) ikke indtræffer.
Når jeg får at vide, at jeg er modig, plejer jeg derfor at svare tilbage, at jeg faktisk synes, at de virkeligt modige mennesker er dem, der er ansat.
De ved ikke – og har ingen kontrol over – hvornår den næste organisationsændring rammer. Eller hvornår den chef, som formentlig var medvirkende til, at de sagde ja til deres nuværende stilling, skifter til et andet job. Og de har ingen indflydelse på, hvornår virksomheden ændrer strategi, så opgaver bliver placeret et andet sted og skal løses på en anden måde – måske i uoverensstemmelse med den enkeltes værdisæt og ønsker.
At lægge sin skæbne i andre menneskers hænder på den måde - det synes jeg er langt mere modigt end at være selvstændig.
Ikke desto mindre så gælder det, at vi alle - om du er selvstændig eller ansat -må leve med en vis grad af usikkerhed.
Ingen af os ved, om vi bliver snydt af en samarbejdspartner, om vi bliver alvorligt syge, vi mister vores arbejde – eller hvornår vi bliver ramt af en pandemi.
Derfor er det vigtigt at kunne håndtere den usikkerhed og de forandringer (store som små), der kommer hen ad vejen. Og her spiller tillid i stor rolle. Tillid er en muskel, der kan trænes på lige fod med så meget andet.
Tillid betyder nemlig ikke at du skal læne dig naivt tilbage og satse på, at tingene flasker sig rundt om dig.
Så langt fra.
Tillid handler (blandt andet) om, at turde tro på, at du kan håndtere den situation, du står overfor, ved at se på dine styrker og muligheder, og så skabe et handlingsrum inden for de rammer.
Udfordringen for mange mennesker jeg taler med er, at de ikke er vant til at være i dette rum, og derfor er de hurtige til at trykke på hjernens PANIK!!-knap
Den der siger: ”LØB!! - for ellers bliver du ædt…”
Men den løsning er ikke brugbar særlig længe.
Det er sjældent når du er i panik og frygt-mode, at du finder nye geniale og holdbare løsninger på.
Du er derimod nødt til at
Læne dig ind i det, du rent faktisk ved
Du skal forholde dig konstruktiv til fakta, så du kan skabe et stærkt et overblik over den faktisk situation. Du kan spørge dig selv, om der er grund til at trykke på PANIK!!-Knappen eller ej?
I mit tilfælde så har jeg lært, at det altid hjælper at stille mig tre centrale spørgsmål:
1) Hvor lang tid ved jeg, at jeg kan klare mig selv økonomisk?
Der er ingen tvivl om, at ro på den økonomiske bagsmæk, er vigtigt for mig. Derfor starter jeg med at forholde mig til realiteterne omkring min økonomi. Hvad har jeg helt konkret stående, og hvad ved jeg med sikkerhed, at der kommer ind i de kommende måneder?
I tilfældet med corona, kunne jeg eksempelvis hurtigt se, at jeg i marts måned havde penge nok til, at jeg med lidt omtanke i hvert fald kunne klare mig økonomisk til engang ind i efteråret. Med den realitet ville det altså være skønne spildte kræfter at aktivere PANIK!!-Knappen med det samme.
Derfor kunne jeg hurtigt og med ro i sindet, i stedet for bruge tiden på at undersøge og overveje forskellige muligheder.
Det næste spørgsmål jeg stiller mig selv er:
2) Hvad siger min erfaring mig?
Min erfaring er helt klart, at hvis jeg ved, at jeg har økonomi 3-4 måneder frem i tiden, så plejer der på den ene eller den anden måde at opstå forskellige muligheder. Det er langt fra altid, at jeg kan forudsige, præcis hvad der kommer til at ske – men de få gange, hvor jeg har trykket på PANIK!!-Knappen, så har der faktisk altid sket et eller andet, som gjorde, at min frygt blev gjort til skamme.
Og her kommer tilliden igen ind i billedet: Tillid hænger tæt sammen med dine erfaringer. Har du gode erfaringer med noget - så får du tillid til situationen. Har du negative erfaringer - ja så går det tit den modsatte vej med tilliden.
Det sidste spørgsmål jeg stiller mig selv er:
3) Hvad har jeg af muligheder?
Jo mere konkret jeg kan forholde mig til mine erfaringer og de muligheder jeg har, des nemmere er det at manøvrere rundt i forskellige scenarier. Jeg kan forholde mig til fordele, ulemper og sandsynligheden for, at forskellige scenarier kan indtræffe. På den måde kan jeg veje de forskellige muligheder op imod hinanden og vurdere, hvad jeg kan og vil bruge mine kræfter på.
Og det betyder, at mit grundlag for at træffe beslutninger og nå i mål, bliver langt stærkere, end hvis jeg begynder at panik-handle mig ud af en situation.
Og det fører til den sidste ting, du har brug for, når du står i en ny og ukendt situation:
Modet til at tage chancer
Vi mennesker (mig selv inklusiv) har ofte en utrolig evne til at kunne finde gode argumenter for at holde fast i det, vi har, fordi det som udgangspunkt er trygt og i hvert fald velkendt.
Men hvis vi vil udvikling og forandring, er vi nødt til at turde træde ud, hvor vi ikke ved, om vi kan bunde. Vi må tage en dyb indånding og have tillid til, at vores egne evner rækker og at situationen og timingen er den rette.
Vores hjerne er desværre bare indrettet sådan, så det er nemmere for den at forestille sig, at det går galt – end at forestille sig, at det går godt.
Lad mig give dig et eksempel:
Jeg valgte at stoppe i det, der for mange var ”mit gode, faste job med fast pensionsordning hos A. P. Møller – Mærsk” i efteråret 2011. Der var stadig finanskrisestemning i samfundet, og jeg vidste på ingen måde hvad jeg skulle efterfølgende.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg var SKRÆKSLAGEN den sidste dag, jeg gik fra Esplanaden og med panisk angst i stemmen spurgte jeg mig selv, hvad jeg havde kastet mig ud i, og hvorfor der ikke var nogen, der havde stoppet mig?!?
Men sagen er, at der opstod muligheder, som jeg slet ikke kunne have forestillet mig ville opstå.
Og når jeg kigger tilbage, tror jeg, at det havde været langt mere farligt for min karrieremæssige udvikling og også for min mentale sundhed, hvis jeg var blevet.
(Ikke fordi jeg har noget at udsætte på A. P. Møller – Mærsk – men bare fordi jeg var nødt til at turde tage springet ud i det ukendte, for at komme videre i min udvikling.)
Den gang var jeg ikke så trænet i at vise tillid til mine egne evner, og jeg havde ikke så stor erfaring med at læne mig ind i det, jeg vidste. Og jeg har ved gud begået fejl og taget nogle omveje ind imellem.
Men jeg har også øvet mig og og taget chancer (næsten) hver eneste dag.
Og det er i virkeligheden det sidste (ekstra) punkt i denne sammenhæng:
Alt kommer med øvelsen.
Du bliver kun dygtig til at manøvrere rundt i det ukendte rum, hvis du øver dig. Ligesom du kun blev god til at skabe struktur og rammer ved at - well - skabe struktur og rammer...
Vi er nødt til ikke kun at træne kontrol og styringselementer. For de bliver sat skakmat i tider som disse. Vi må træne tillid og mod – for det er det, der skal bringe os videre i transformationen fra et sted til et andet.
Uanset om det er i den næste jobsøgningsproces, i privatlivet eller når et helt verdenssamfund sættes skakmat af en virus, som vi ikke engang kan se.
Så er virkeligheden, at der er meget, du ikke kan kontrollere, men du kan påvirke hvordan du håndterer situationen, ved at udvise TILLID, FORHOLDE DIG TIL DET, DU VED og TURDE TAGE CHANCER, når mulighederne byder sig.