Blog

MIND THE GAP
– en blog om organisationer, samfund og et musisk mindset.

 

Værsgo: Tanker til fri afbenyttelse.

Mit ønske med denne blog er at åbne både dit og mit blik. For verden omkring os.

Hvorfor arbejder vi på den måde vi gør? Hvad præger vores samfund? Hvordan er vi sammen som mennesker?
Jeg sætter ting sammen, som ikke umiddelbart passer sammen. Jeg hopper ind i mellemrummet, for at se hvad der gemmer sig der.
Med det ene formål at blive klogere. Mere nuanceret. Mere reflekteret.
Hvad kan jeg – og vi – lære af dem, der lever og arbejder helt anderledes end os selv?
Jeg har ikke patent på virkeligheden. Jeg præsenterer bare mit syn på verden og på (arbejds)livet.
Mit ønske er, at vi kan lære af hinanden. Så send mig en mail eller kommenter gerne på mine oplæg.

Tak fordi du læser med!

"/html/com_content/article/default.php"
Mind the Gap(s) | Forretnings- & Organisationsudvikling - Logo
Wauw

Forestil dig, at du er publikum til en koncert. Du har glædet dig længe. Det er et stort internationalt navn, og du skal opleve den sammen med gode venner. Alt tegner godt. I kommer til det pågældende spillested. Ind kommer først bassisten. Spiller et nummer på 3 min og 21 sekunder og går ud igen. Herefter kommer trommeslageren og gør det samme, ligesom pianisten, guitaristen og til sidst kommer sangeren eventuelt flankeret af et par korsangere. Der er nu gået sådan cirka 16 min og 45 sekunder. Sådan gentager det sig i de 90 minutter koncerten varer, og du når samlet set at høre omkring 5 numre, for du skal også have tid til i dit hoved at skabe mening, og du bliver måske nødt til lige at spørge en ekstra gang, hvad det var guitaristen spillede i sang nummer to, for det kan du ikke huske, så det giver ikke helt mening,

Nej vel...?

Musikken bliver kun rigtig musik, hvis alle musikere og sangere er på scenen sammen, spiller sammen, skaber musikken for dig som publikum. Det andet er et absurd tankesæt. Når musikerne spiller sammen får du hørt markant mere musik, og den samlede kvalitet bliver højere. Du får et meget større udbytte, og lur mig, om ikke du i langt højere grad har lyst til at komme igen til en ny koncert sammen med flere af dine venner.

Mange organisationer fungerer desværre som en fragmenteret helhed

Lad os vende blikket et andet sted hen. Du er blevet syg og har behov for behandling. Først var du hos din praktiserende læge. Herefter blev du sendt til en speciallæge, for igen at blive sendt til undersøgelse på hospitalet. Du ender med at blive indlagt. Du skal have taget en masse prøver, som skal analyseres, du skal have svar. Undervejs er du i kontakt med fysioterapeuter, der skal tilrettelægge et træningsforløb og kommunen kommer også ind over, så jobcenter og socialrådgivere kan vurdere din arbejdsevne efterfølgende.

Kort sagt bliver du undervejs præsenteret for rigtig mange instanser. Desværre virker sundhedsplatformen ikke efter hensigten. Derfor kan de forskellige instanser ikke trække de nødvendige informationer på dit sygdomsforløb. Du bliver koordinator på dit eget sygdomsforløb, selvom du ikke har den faglige ekspertise, du er syg og du har ikke det samme overskud, som du plejer at have.

Det svarer til det vi i musikken godt kunne se var absurd. Du skal kunne sætte informationerne fra de forskellige fagspecialister sammen til noget, der med lidt held, giver mening. Du skal sandsynligvis videregive informationer fra det ene system til det andet med fare for, at du ikke har forstået det hele. Forløbet vil formentlig tage længere tid, kvaliteten risikerer at blive påvirket negativt og både du og medarbejderne skal efter alt at dømme bruge unødigt meget tid på at stykke informationer sammen og komme frem til de rette konklusioner.

Er det unikt for sundhedsvæsnet? Nej desværre.

Det sker også i private organisationer, hvor vi ringer til et call center og bliver stillet om 25 gange, og ud over at vi bliver frustrerede, så bruger vi og dem i den anden ende af røret unødigt meget tid på at komme frem til en løsning.

Der er rigtig godt forretning både økonomisk og kvalitativt i, at tænke i mere helhedsorienterede løsninger, så det er fagpersonale der koordinerer og taler sammen – på samme måde som man helt naturligt gør i musikken.

Det gode er, at der findes en løsning...

 Det er faktisk muligt at overføre tankegangen fra musikken til andre typer af organisationer. Det ved jeg, for det har jeg arbejdet med i forskellige organisationer igennem de seneste mange år. Jeg har set det bragt i anvendelse, og hvad der er endnu bedre er, at det – i disse målorienterede tider – påvirker såvel økonomi, kvalitet, kunde/brugertilfredshed og medarbejdertilfredshed positivt.

Det er ikke bare noget, jeg finder på. Man har også forsket i det i ikke-musiske sammenhænge. Professor ved Brandies Univeristy, Jody Hoffer Gittell, har over de seneste mange år forsket i området både inden for sundhedsvæsnet og inden for blandt andet luftfartsindustrien. Hun kalder det relationel koordinering, men tankesættet er præcis det samme.

Jeg definerer den helhedsorienterede tankegang bestående af forskellige delelementer som værende én del af det musiske mindset. De andre dele kan du overordnet se beskrevet i mit seneste blogindlæg her, og de vil detaljeret blive beskrevet i mine kommende blogindlæg.

Hele det musiske mindset er jeg ved at skrive en bog om: Den Musiske Organisation.

SKAL VI BYTTE?

DU FÅR: Mine 3 bedste råd til at få

→ Bedre trivsel
→ Større arbejdsglæde
→ Højere kundetilfredshed

(og som følge af det: Bedre bundlinje)

JEG FÅR: Din email-adresse.


Samtidig får du frit abonnement på mit nyhedsbrev om organisationsudvikling og ledelse

*Skal udfyldes