I dette blogindlæg vil jeg tage fat i “80 procents-reglen” og slå et slag for arbejdsomhed, dedikation, fokus og 100 procents-løsninger, hvis man vil nå langt – uagtet om man vil være musiker, skuespiller, CEO, fuldtidsmor eller skolelærer.
I sidste måned skrev jeg her på bloggen, om en af de mest sejlivede myter om kreativ skabelse; ”Kreativitet, resultat og faste deadlines er ikke hinandens modsætninger - tværtimod!” , og med dette blogindlæg tager jeg fat i en anden myte, som jeg har en høne at plukke med: Nemlig den om, at det er ’godt nok’ at levere 80 procent af sin bedst mulige indsats.
Ideen om de 80 procent er formodentlig inspireret af den italienske økonom Vilfredo Pareto, der i 1897 formulerede 80/20-reglen (Pareto-fordelingen) ud fra sine observationer af formue- og indkomstfordeling i flere europæiske lande. Senere lagde Pareto navn til Pareto-optimalitet som udtryk for den økonomiske tilstand, hvor ingen aktører kan opnå en bedre stilling, uden at det går ud over andre. Siden 1897 er Paretos lovmæssigheder blevet anvendt i en lang række mere eller mindre lødige sammenhænge, for eksempel læste jeg forleden, at i et hjem vil 20 procent af tæpperne blive udsat for 80 procent af slitagen – og dét er nok at lokke Paretos socioøkonomiske observationer lidt langt hjemmefra?!
”80 procent-reglen” er altså ideen om, at det er spild af kræfter at levere mere end 80 procent af sin fulde indsats. Angiveligt fordi 80 procent er ’godt nok’, og fordi indsatsen, ved at levere de sidste 20 procent, ikke står mål med den (ekstra) værdi, disse 20 procent giver til projektet. Men, når jeg tænker nærmere over udsagnet ”80 procent er godt nok”, kommer jeg til at tænke – ikke overraskende – på arbejdet i musik- og teaterbranchen.
Firs procent er ikke nok, hvis du vil være en stjerne
Set over en bred kam er det bemærkelsesværdigt, hvor mange musikere og skuespillere fra vores lille andedam, der er kendt og anerkendt i Verden. Man skal ikke nødvendigvis kunne lide deres musik eller skuespil – ej heller nødvendigvis altid antage, at det de laver er decideret kunst. Det er ikke centralt i denne sammenhæng. Men faktum er, at de alle har haft store ambitioner, som via hårdt arbejde – og ved at levere mere end en 80 procents indsats –er kommet langt.
Thure Lindhart, Mads Mikkelsen eller Oh Land, alle har de formået at slå igennem internationalt. De har arbejdet dedikeret og har leveret deres bedste præstation inden for de rammer, der blev dem givet. Havde de kun leveret en præstation, der var ’god nok’, var de aldrig blevet tilbudt de roller, de er. De er gået til deres arbejde med en professionalisme, som har ligget langt over de 80 procent, hver gang de har stået på en scene, i et øvelokale eller stået overfor en potentiel producer eller caster.
Gør det du er bedst til – og gør det ordentligt!
Det samme gør sig gældende i erhvervslivet: De dygtige mennesker, jeg kender (og jeg kender både dygtige og knap så dygtige) har, samlet set, leveret ambitiøse løsninger til mere end 80 procent. De er ikke gået på kompromis med kvaliteten, og er stoppet ved de 80 procent, for så var de ikke kommet til at bestride de stillinger, de gør i dag.
Det betyder ikke, at man eksempelvis ikke både kan være lære og mor eller skuespiller og far. Men det betyder, at vi måske skal vælge færre ting til og flere fra, og så gøre det, vi nu vælger, ordentligt. Hvad enten det er det ene eller det andet.
Lad os derfor hylde de dedikerede arbejdsomme præstationer i stedet for at bilde os ind, at eksempelvis X Factor-deltagerne skal være standarden for vores ambitionsniveau – kunstnerisk såvel som erhvervsmæssigt. #