Organisationsudvikling og ledelse har igennem de seneste 30 år undergået mange forandringer. Måske er tiden inde til at justere endnu en gang – og denne gang lade sig inspirere fra kunstens verden.
Jeg hørte en gang en kompetent dirigent genfortælle, hvordan han var blevet spurgt: "Hvad laver du egentlig dernede foran orkestret – ud over at svinge lidt med armene?!?"
Det ville svare til at spørge en erhvervsleder: "Hvad laver du egentlig derinde på dit kontor ud over at planlægge en masse møder?"
Nogen gange kan vi mere eller mindre berettiget være i tvivl om, hvad vores ledere eller kolleger laver, og man kan da også være i tvivl om, hvad en dirigent har tænkt sig, men kunsten for både lederen og dirigenten er, at få organisationen – orkestret – til at udleve de tanker, man har gjort sig for virksomhedens strategi eller værkets fortolkning.
Hvorfor skal vi sammenligne vores organisationsudvikling med et orkester?
Grunden til, at orkestertanken er så god i forhold til organisationsudvikling og tilgangen til sin ledelsesform er, at man i orkestret får forenet mange forskellige samarbejds- og ledelseskonstellationer i praksis, og det giver et meget konkret billede af, hvornår tingene fungerer og ikke fungerer.
Lederen - Dirigenten
Det, der gør sig gældende i et orkester er for det første, at man som dirigent skal kunne overskue den samlede komposition og de mange forskellige musikeres individuelle stemmer (opgaver) samtidig med at man har overblik over helheden (musikværket eller den overordnede strategi.) Man skal kunne lede violinerne, samtidig med at blæsere sættes ind, og man holder taktslag, tempo og dynamik for de forskellige grupper.
Dernæst skal man være i stand til at forholde sig til nuet – hvilke udfordringer har vi helt konkret i dag, hvilke opgaver skal prioriteres frem for andre, samtidig med at der er fokus på, hvad der sker lidt senere i værket – eller om en måned i et organisationsudviklingsperspektiv.
Et andet aspekt, hvor dirigenten og den moderne leder har fælles vilkår er i forbindelse med at lede mennesker, som inden for den enkeltes opgaveløsning har bedre kompetencer, end lederen selv. Det betyder, at selv om dirigenten udstikker den overordnede linie, så er han eller hun nødt til at samarbejde med sine musikere i tilblivelsen af musikken, idet dirigenten ikke kan kontrollere musikeren i udøvelsen af musikken. Derfor er det nødvendigt med en fælles forståelse og et tæt samarbejde for at nå det fælles mål – på samme måde opnår lederen de bedste resultater ved at sikre sig overensstemmelse imellem og forståelse for de tanker, man selv har gjort sig, og den virkelighed, som medarbejderen fungerer under.
Medarbejdere - musikeren
Sammenligningen af arbejdet i en afdeling, organisation eller en hel virksomhed med et orkester gør sig ikke kun gældende i forhold til det ledelsesmæssige niveau, men i lige så høj grad i sammenligningen imellem den moderne medarbejder og musikeren.
Som musiker i et orkester skal man kunne mestre mange samarbejdsmæssige discipliner på en gang: For det første skal man forholde sig til sit eget instrument/sit eget arbejde samtidig med, at man forholder sig og tilpasser sit arbejde til sine kollegers. Man skal være i stand til at agere ledende instrument i nogle sammenhænge og i andre sammenhænge skal man fungere som "baggrund" og support for sine kolleger.
Samtidig med denne konstante tilpasning og lydhørhed skal man som individuel musiker og som samlet orkester kunne arbejde sammen i forhold til de anvisninger, som dirigenten giver.
Som sidste parameter skal man arbejde selvstændigt og lede sig selv. Øvefasen kræver disciplin og struktur, idet udvikling og vedligeholdelse af færdigheder kræver daglige arbejds- og øverutiner.
Det betyder, at musikeren på en og samme tid skal kunne lade sig lede, være samarbejdsvillig og kunne arbejde selvstændigt samtidig med, at han eller hun har blik for detaljen og den overordnede helhed på en gang.
Samspillet
Overførslen af denne arbejdsgang og tankegang kan give store resultater i erhvervslivet, fordi man derved får sat tingene i et større perspektiv: man forstår hvorfor ens egne opgaver er vigtige ikke blot for en selv, men for det samlede afdelings- eller virksomhedsresultat, og man får synliggjort hvor vigtigt det er, at man som individuel medarbejder – og ikke mindst som leder – både er i stand til at tage teten, når det er egne projekter og opgaver, der er i centrum, men samtidig er det vigtigt at kunne træde tilbage og have en supporterende rolle for sine kollegers projekter og opgaver, når disse er centrale for, hvor man er på det pågældende tidspunkt af det samlede arbejde.
En sidste vældig brugbar del af det, at lade sig inspirere fra musikken er, at lige meget hvor lidt eller hvor meget vi er trænede i at lytte til musik, så kan vi alle høre, hvis det ikke fungerer – eller hvis det fungerer rigtig godt. Dette er udtrykket for kvaliteten af samspillet imellem de individuelle musikere, dirigenten og selvfølgelig også det pågældende værk, som skal opføres. Er der tale om bare en enkelt dårlig musiker, vil det påvirke det samlede resultat – og det vil kunne høres meget tydeligt, når man spiller. På samme måde, hvis der er tale om en dårlig komposition, så vil musikerne ikke kunne spille ordentligt, hvilket også gør sig gældende hvis man som medarbejder på en arbejdsplads får stillet for dårlige hjælpemidler eller informationer til rådighed i forhold til at løse den pågældende opgave.
Det er desværre ikke nær så tydeligt at høre, hvis en organisation ikke fungerer, men hvis man kigger efter de ovenstående parametre og gør dem til sin målestok for succes, vil man med tiden kunne lære at "lytte" til sin organisation, så man kommer til at udvikle sig i et helhedsorienteret billede med signifikante resultater for hele organisationen og kunderne.