Det lyder måske kringlet, så lad mig lige begynde fra starten med at gribe tilbage til mine egne rødder i musikken:
En væsentlig faktor i musikalsk udfoldelse er improvisation. Det lyder så legende let, når musikere improviserer, og umiddelbart kunne man tro, at improvisation bare handler om at sætte sig op på scenen og spille – det gør det naturligvis også, men før man når dertil, hvor man mestrer improvisationens kunst, går utrolig meget arbejde og øvelse.
Kreative brud kræver noget at bryde med
Hvis man vil improvisere, skal man først og fremmest mestre sit instrument! Derudover skal man kende den musikalske genre, man arbejder i og ikke mindst vide, hvornår noget lyder godt og ikke lyder godt. Man skal kende den musikalske tradition, man bygger oven på og vide, hvad andre har gjort, før man selv kom til. Fundamentet skal altså være på plads, inden man begynder at bygge ovenpå og skabe sin egen stil.
Improvisation skaber, så at sige, et kreativt brud, men det kan man kun gøre, hvis man ved, hvad man skal bryde med!
Skal vi virkelig ud af boksen?
Det er jo efterhånden blevet en tradition på denne blog, at jeg tager fat i et de smarte konsulentudtryk, der er så rigeligt af blandt ledelseskonsulenter. Denne gang skal I da heller ikke snydes: I forbindelse med kreative processer – hvad enten det handler om kunstneriske processer eller kreative processer i traditionelle organisationer, hvor man skal udvikle nye produkter eller arbejdsgange – taler man ofte om, at man skal ”tænke ud af boksen”.
Lene Tanggaard, der er professor i pædagogisk psykologi ved Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet og forfatter til flere bøger om kreativitet og læring, har sammen med erhvervsmanden Christian N. Stadil skrevet bogen, ”I bad med Picasso”; i bogen undersøger forfatterne, hvad kreativitet er, og hvordan man bliver mere kreativ. Én af deres pointer handler om det her med at tænke ud af boksen, i modsætning til at arbejde på kanten af boksen. Forfatterne argumenterer for, at der er en væsentlig forskel:
Når man tænker ud af boksen, er man egentlig der henne, hvor man er helt væk fra det, man kender i forvejen. Når man derimod skaber eller arbejder på kanten af boksen, så bygger man videre eller oven på noget allerede kendt.
Lad os springe rammerne i stedet ...
Nu skal mit blogindlæg jo ikke handle om, at den ene metafor er bedre end den anden – min pointe er blot; at vi alle, uagtet om vi er kreative kunstnere eller kreative erhvervsfolk (i ordets positive betydning) er præget af rammer, traditioner og kulturer vi ikke kan eller skal slippe.
For at skabe noget nyt bygger vi nødvendigvis oven på, eller twister, det, vi allerede kender.
På samme måde med improvisation: Improvisation kræver, at vi kender vores tradition, at vi kender musikken og kulturen og derved har et fundament at arbejde ud fra.
Desuden kræver det mod at turde spille noget, som ikke er gennemprøvet og skrevet ned på noder – særligt måske, når man skal gøre det i et orkester sammen med andre musikere, men det er et emne, jeg vil tage op i et senere blogindlæg.
Innovation kræver kvalificeret improvisation
Og så er vi ved at være tilbage ved min oprindelige pointe: Improvisationen er forudsætning for innovationen, og man får ikke succes med at improviserer, hvis man ikke gør det ud fra et solidt fundament.
Hvis man er erhvervsleder eller en leder i hvilken som helst organisation, betyder min pointe om, at innovation kræver kvalificeret improvisation to ting:
For det første; at det er vigtigt at sørge for, at medarbejderne har de kvalifikationer og kompetencer, der udgør fundamentet for improvisation.
For det andet; at man som leder skal give ansvaret fra sig og give de kvalificerede medarbejdere ansvar og plads til at improvisere, og dermed skabe innovative og originale løsninger til glæde for medarbejdere, virksomheder og samfundet.
God improvisationslyst derude!