(Nogen har bare glemt at fortælle det til Mr. Corona…)
Ritchj…
Så blev tæppet i den grad revet væk under de fleste.
Skoler og daginstitutioner blev lukket ned, andre medarbejdere i det offentlige blev sendt hjem, flyene i lufthavnene stod pludselig stille på jorden og verdensøkonomien blev sendt til tælling.
Staten kunne pludselig finde 3-cifrede milliardbeløb til understøtning af virksomheder og øvrig krisehåndtering.
Efterhånden er situationens alvor gået op for flere og flere.
De 14 dages nedlukning er blevet forlænget frem til d. 13. april - og de værste skrækscenarier lyder nu på, at skolerne ikke åbner op igen, før på den anden side af sommerferien.
Lad os trods alt ikke håbe, at det går så galt!
Men én ting er i hvert fald sikkert:
Intet er som det var
Hvis jeg skal fremhæve én ting, som jeg i den grad synes er blevet skudt til hjørne i løbet af de seneste få uger, så er det tankesættet om, at:
Money rules the world.
Lad mig sige det, én gang for alle:
Vel.gør.de.ej!
Mennesker rules the world.
Mennesker ønsker at gøre en forskel.
Sundhedspersonale kæmper en vis legemsdel ud af bukserne
Selv politikerne formår at samarbejde på tværs af traditionelle politiske skel.
Væk er drillerier og andre fix-fakserier, som (i dette lys) får det til at se ud som om, at de folkevalgte bare skal have noget at fylde tiden ud med.
Arbejdshandskerne er på – og de viser, at de kan, tør og vil tage de nødvendige beslutninger.
Myndigheder samarbejder på tværs af faglige skel.
Fagforbund og erhvervslivets repræsentanter sætter sig til forhandlingsbordet med en reel fælles interesse i at finde løsninger – ikke for at diskuterer, om der skal 1 eller 1,5 % mere i lønningsposen.
Virksomheder og virksomhedsejere stepper op.
Ved at deres fonde donerer millioner som på forskellig vis kan understøtte til den helt ekstraordinære situation, vi står i.
Ved at lægge produktionen om fra juice til håndsprit
Eller ved selv at droppe lønnen i de næste 6 måneder, for at have råd til at betale medarbejdernes løn.
Helt almindelige mennesker gør hver især deres til, at den her krise kan håndteres så skånsomt som det trods alt er muligt.
Dét er samfundssind.
Det er dét, vores lille land højt mod nord er bygget af.
Mennesker, der ønsker at gøre en forskel, arbejder for et højere mål end penge og profit og som stepper op, når situationen kræver det.
Bevares.
Penge er et vigtigt middel til at finde løsninger, håndtere af voldsomme kriser og sågar til at opnå materielle goder (i mere normale tider end nu).
Hvis ikke vi havde en sund økonomi i Danmark – så var det ikke muligt at fremskaffe et 3-cifret milliardbeløb.
Selvfølgelig er det en hård tid for mange – store såvel som små virksomheder og ansatte medarbejdere såvel som solo-selvstændige.
Og der hvor mange kan mærke, at de bliver ramt – er på økonomien.
Når huslejer og andre udgifter ikke kan betales, fordi der enten ikke kommer noget ind i løn eller omsætning.
Så mit mål er bestemt ikke at negligere de økonomiske konsekvenser ved denne krise.
Eller at påstå, at penge ikke er vigtige for samfundet, for virksomhederne og de enkelte borgere.
Det er derimod at gøre opmærksom på, at det er de menneskelige bedrifter, der skaber den økonomiske vækst.
Og det gør vi bedst, når vi står sammen.
Og tænker på tværs.
I helheder.
Og i d.e.t.a.l.j.e.r.
For detaljerne fra de enkelte fagområder skaber helheden – og dermed den samlede løsning.
Regeringen kunne ikke gennemføre disse tiltag uden oppositionen, uden sundhedspersonalet, fagbevægelserne, virksomhederne – og de helt almindelige danskere, som hjælper hvor de kan.
Også når denne hjælp ”bare” er at blive hjemme og sørge for at holde afstand og vaske hænder.
Samarbejdet, sammenholdet og samfundssindet er det, der styrer verden – og det, der kommer til at være forskellen på, hvor hårdt vi slår os, når vi lander på et tidspunkt.
Det skal vi bygge videre på, når Danmark – og Verden – forhåbentlig vender tilbage til mere normale tilstande igen.
Og det er faktisk ”bare” det, der er min ydmyge mission her i Verden:
At åbne op for, at vi får langt større fokus på samskabelsen og de menneskelige bidrag.
Fordi det ALTID er det, der gør forskellen på, om vi lykkes med vores bedrifter eller ej.
Penge kan være et middel på rejsen
Men pengene styrer ikke verden.