Når organisationer skal konkretisere hvilke resultater, der ønskes skabt, fokuseres der ofte på den enkeltes præstation i forhold til nogle overordnede mål. Det kan være udtrykt i form af forskellige KPI'er, succeskriterier eller som noget helt tredje alt efter branche og kultur. Der fokuseres i mindre grad på, hvordan de enkelte medarbejdere i teamet eller afdelingen bidrager til hinandens resultater.
Det er en overset faktor, som kan være mindst lige så afgørende for, om den samlede organisation lykkes med sine målsætninger, som de individuelle præstationer. I den forbindelse er det givtigt at lade sig inspirere af orkestrets måde at arbejde på.
Orkestret som samarbejdende organisation har naturligvis også fokus på den enkelte musikers præstation. De skal alle kunne spille deres respektive stemmer. De skal mestre deres instrument - præcis som enhver anden skal mestre det faglige felt, man er uddannet og ansat til at varetage. Der ud over er det afgørende, at musikerne formår at arbejde sammen om det fælles mål: At få samlet velklang ud af de noder, der står skrevet på papir. Den enkelte musiker skal ikke blot mestre sin egen stemme og sit eget instrument, men skal også tilpasse sin stemme til de andre musikeres stemmer i en evig vekselvirkende synergetisk effekt. Det gælder eksempelvis i forhold til hastighed, timing og dynamik, og det gælder i forhold til, at man kan veksle imellem at være "melodibærende" solist eller "orkestral" backing. Med andre ord: Solisten eller den enkeltes bidrag er intet uden helheden ligesom orkestrets grundlag ikke er det samme uden solisten og melodien. Det kræver utrolig stor lydhørhed og præcision at mestre et samarbejde i den musiske kompleksitet. Det er nemt at høre i den orkestret, hvis nogen spiller ude af takt. Det vil blive oplevet som en dårlig performance. Publikum kan sjældent høre hvilken musiker, der spiller forkert, men vil blot opleve "støj" og sandsynligheden for, at de ikke kommer til en koncert på et senere tidspunkt er relativt stor. Hvad kan mere traditionelle organisationer bruge den viden til?
Det umusikalske kontorlandskab
Umiddelbart kan det måske være svært at se den direkte kobling imellem samarbejdet i et orkester og samarbejdet på et kommunekontor eller en privat virksomhed. Kigger vi det nærmere efter, er det alligevel relativt nemt at "høre" hvor organisationerne ikke spiller sammen.
Hvem har ikke prøvet at blive stillet om utallige gange, fordi man har problemer med et produkt, man har købt, fordi man skal have forklaret oplysninger fra det offentlige eller fordi det sælgeren har lovet, ikke er i overensstemmelse med det, der kan leveres? Den enkelte medarbejder har måske nok styr på sin egen del af opgaven, men "spiller ikke sammen" med resten af organisationen. Dette ofte til stor frustration for den kunde eller borger, som står i den anden ende med problemet. I den situation betegnes det ofte som dårlig service, men problematikken er den samme, som hvis orkestret ikke spiller ordentlig sammen. Hvis det er et mobilselskab, har vi som forbruger mulighed for at købe vores abonnement hos et andet selskab. Er det i offentlig regi kan det ind imellem være sværere at skifte udbyder. Fælles for begge scenarier er, at de vil have gavn af at tænke deres organisation mere helhedsorienteret.
Det musiske kontorlandskab
Lader organisationer sig inspirere af det musiske samarbejde, vil både medarbejdere og kunder/borgere få en helt anden opfattelse af den service, der leveres. Det kræver selvfølgelig, at den enkelte medarbejder kender sin egen opgave og har kompetencer svarende til opgaven. Desuden kræver det viden og lydhørhed for, hvad der foregår i andre afdelinger og hvordan egne opgaver bidrager til organisationens samlede leverance eller service. I den sammenhæng er det afgørende, at den opgave man hver især er ansvarlig for leveres på den rigtige måde og eventuelt på det rigtige tidspunkt i forhold til resten af organisationens arbejde.
Evnen til at tænke helhedsorienteret eller musisk kan oparbejdes. Det kræver først og fremmest overblik over sammenhængen imellem organisationens og de enkelte medarbejderes opgaver - en form for organisatorisk partitur. Det har en del organisationer styr på i form af eksempelvis proces- og procedurebeskrivelser.
Dernæst kræver det, at man aktivt og vedholdende forholder sig til, hvad der sker i andre dele af organisationen. Musik er en skabende proces, som foregår nu og her. På trods af at musikken er skrevet ned på et partitur, er det under koncerten skabelsen af musikken sker. Det er i den sammenhæng musikerne skal være lydhøre og skarpe på, hvordan egne opgaver løses i sammenhæng med de andre musikere. Det samme gør sig gældende i samarbejdet imellem forskellige afdelinger eller imellem kunde/borger og organisation. Det er i mødet med den enkelte sælger, kunderservice eller borgerservice medarbejder at kunden/borgeren oplever hvorvidt en organisation er musikalsk eller ej.
Det musiske resultat taler for sig selv: Musikere kan være nok så dygtige individuelt. Orkestrets performance er afhængig af samarbejdet i den skabende proces. Lykkes de med det, vil publikum have lyst til at komme igen og høre deres musik. Lykkes de ikke, vil orkestret meget hurtigt miste sit "kundegrundlag" og blive overhalet inden om i en branche hvor konkurrencen er hård, og mange drømmer om succes, men kun få opnår reel berømmelse.