”TAK! Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har haft så meget energi…”
Det var indledningen på en sms, jeg modtog fra en sangelev for noget tid siden.
Sangeleven, der skrev beskeden, var ikke en helt traditionel én af slagsen.
For det første var hun OVERBEVIST om, at hun ikke kunne synge!
Og for det andet var hun sygemeldt med stress.
Lad mig starte ved begyndelsen. En af de første gange jeg talte med min kommende sangelev, lad os kalde hende Kathrine, kom vi til at snakke om, hvor dejligt det er at synge. Kathrine fortalte mig, at hun virkelig godt kan lide at skrue helt op for musikken i bilen eller når hun er alene hjemme, og så bare synge af sine lungers fulde kraft.
Men i offentligheden sang hun ALDRIG!
Ikke
engang
for
sine
børn!
For de grinede ad hende - og sagde at hun ikke kunne synge…
Det var ikke kun Kathrine´s børn, der fortalte Kathrine, at hun ikke kunne synge. Faktisk havde hun fået at vide, at hun ikke kunne synge, siden hun var barn! Og når man får noget at vide tilstrækkelig mange gange, så tror man til sidst på det.
Så Kathrine kunne naturligvis ikke synge!
(Og ærlig talt, så lød det ikke særlig godt, første gang jeg hørte Kathrine synge. Men det kommer vi tilbage til.)
I første omgang sagde jeg til Kathrine, at jeg godt kunne lære hende at synge.
For det kan jeg.
Hun grinede lidt ad mig og sagde ”God fornøjelse!” - Og så lå den lidt dér…
Noget tid efter blev Kathrine sygemeldt med stress. Det har selvfølgelig ikke noget med den manglende sang at gøre. Det handlede om mange andre ting i Kathrines liv: Arbejde, en presset privatsituation, manglende evne til at sige fra i tide, et ønske om at gøre alt så godt som muligt...
Alle de ”gængse” årsager til, at mennesker bliver ramt af stress.
Da jeg fik at vide, at Kathrine var blevet ramt af stress, spurgte jeg, om hun havde lyst til at starte til sang hos mig, imens hun var sygemeldt. Som en mulighed for at gøre noget godt og hyggeligt for sig selv, imens hun kom til kræfter igen.
Det havde hun
Selvom hun stadig var mere end almindeligt skeptisk i forhold til, om HUN kunne lære at SYNGE.
Den første sangtime … og den næste … og den næste …
Kathrine mødte op hjemme hos mig og mit flygel til sin første sangtime.
Vi startede stille og roligt med lidt opvarmning af kroppen og ansigtsmusklerne.
Jeg bad Kathrine om at trække vejret heeeelt ned i maven – det tror jeg var længe siden, hun sidst havde gjort det.
Jeg forklarede hende, hvordan hun skulle stå, for at få de bedste forudsætninger for at bruge sin stemme.
Jeg bad hende massere muskulaturen i ansigtet.
Og allerede dér skete der noget MAGISK:
KATHRINE
BEGYNDTE
AT
GRINE
For første gang i MEEEEGET lang tid.
Fortalte hun mig.
Hun syntes, det var ret fjollet og temmelig forløsende at stå der og massere sine egne ansigtsmuskler.
Men det er altså vigtigt, når du vil synge ordentligt.
Nå…
Men der stod vi altså…
Vi skulle lige så stille i gang med at synge.
Jeg sang nogle toner for Kathrine, og bad hende om at gentage efter mig.
Det lød ærlig talt ikke ret godt. Hvis jeg sang noget i øst, som jeg gerne ville have Kathrine til at synge – så svarede hun i vest.
Men det skyldtes mest af alt, at Kathrine bare sang noget helt vilkårligt. Hun LYTTEDE ikke til, hvad jeg bad hende synge – for hun vidste jo allerede, at hun ikke kunne ramme tonen alligevel!
FOR.HUN.KUNNE.JO.IKKE.SYNGE!
Vi blev ved med at synge præcis den samme tone i et stykke tid.
Og pludselig…
Kom den helt rigtige yndige lille tone helt rigtigt ud.
Det var en FANTASTISK – ja nærmest MAGISK oplevelse for Kathrine!
Hun kunne selv både høre det og mærke i stemmen, at det var rigtigt.
Jeg ved jo ikke præcis hvilken oplevelse Kathrine havde inde i kroppen – men for mig var det så hårene rejste sig på armene.
Vi havde lige skabt en lille succes igennem musikken.
Og allerede her til den første sangtime sang vi en sang stille og roligt sammen. Og så længe, vi sang sammen, så Kathrine kunne støtte sig til mig, så lød det rigtig fint.
I løbet af de næste gange, kom det til at lyde bedre og bedre. Kathrine kunne selv høre det, og blev mere og mere modig. Mere og mere sikker på, at det hun havde fået at vide i alle årene, ikke skyldtes, at hun ikke kunne LÆRE at synge
Men at hun aldrig var blevet TRÆNET i at bruge sin stemme.
Efter Kathrine havde sunget ved mig i en periode, turde hun både synge for sine børn – og sammen med de børn, som hun var lærer for på en skole hver eneste dag.
Men…
Det vigtigste i denne historie var den SMS, jeg fik af Kathrine, efter den første sangtime.
Den, hvor hun fortalte mig, at hun for første gang i flere måneder havde energi til at ordne lidt forskellige ting ude i sin have.
Nyde at være GLAD.
Bare for et kort øjeblik.
Sang frigiver blandt andet belønningshormonet Dopamin i hjernen.
Den oplevelse Kathrine havde i forbindelse med sin første sangtime er helt almindelig – og ren og skær kemi.
De senere års hjerneforskning har nemlig vist, at blandt andet belønningshormonet Dopamin frigives i hjernen, når du synger.
Det betyder helt enkelt, at du bliver gladere af at synge.
Man kan faktisk måle de her ting på puls og spytprøver fra sangere i et kor.
Så…
Ved at gå i et forløb hos mig, så lærte Kathrine BÅDE at synge (så hun nu tør synge fællessang rundt om juletræet, til fællesarrangementer – ja også for sine børn om aftenen, for nu beder de hende ikke længere om at stoppe med at synge) OG hun fik det bedre efter en hård periode i sit liv.
Det gode ved sang er, at ALLE kan være med.
Det kræver ikke nogen forudgående træning.
(SE BARE PÅ KATHRINE)
Det kræver end ikke et par løbesko. (og sandheden er, at det kan være hårdt at komme ud at løbe, hvis du ligger med stress)
Sang er – i min optik – den bedste form for selvmedicinering, du kan kaste dig over.
Og det bedste er, at du ikke kan tage for meget af den.
Har den bivirkninger?
JA…
For det første kan du blive bidt af at synge – du kan faktisk blive afhængig af det.
For det andet – så kan du opleve at komme i kontakt med dine følelser.
Og det kan godt være hårdt.
Men det kan også være nødvendigt.
Og du skal nok komme igennem de følelser.
For sangen kan hjælpe dig med at udtrykke det, du har svært ved at sætte ord på.
Det, der gør ondt.
Har du (også) lyst til både at lære at synge og og samtidig få et lille skud glæde ind i kroppen?
Så send mig en mail på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Jeg overvejer i øjeblikket forskellige løsninger – både individuelt og som gruppesessioner. De gavnlige effekter er nemlig endnu bedre, når vi synger sammen med andre.